/\

ANNONCE

Foto: Kirill Shevtsov

Steder

Oplev den fortryllende Kotorbugt når du rejser til Tivat

Udforsk Kotorbugtens skiftende landskaber - fra det dybblå vand og landsbyerne langs den bugtede Adriaterhavskyst til bjergene inde i landet.

Kotorbugten, som ofte kaldes for Europas sydligste fjord (selvom det faktisk er en oversvømmet kløft, dannet af en flod), er en 28 km bugt, der snor sig mellem betagende kalkstensbjerge. 

Langs med Kotorbukten ligger fantastiske middelalderbyer. Foto: ShutterstockLangs den bugtede kyst ligger århundredgamle landsbyer med stenhuse, og i det azurblå hav ligger små idylliske øer. Mod vest ligger det funklende blå Adriaterhav, og mod øst rejser de bastante bjerge sig lodret over bugten. Venetianerne kaldte landet Montenegro, som betyder ”sorte bjerg” i det 11. århundrede. Montenegrinere selv kalder landet for Crna Gora, som også betyder ”sorte bjerg”.

Gennem tiderne har Kotorbugten været beboet af forskellige folkeslag – illyrerne (de første indbyggere i det vestlige Balkan), romerne (der bosatte sig i Risan i det 1. århundrede, hvor arkæologer har udgravet smukke romerske mosaikker) og byzantinerne (der byggede Kotor-katedralen i det 12. århundrede). Fra 1420 til 1797 var området under venetiansk styre, og havnebyen Kotor er en gammel venetiansk fæstningsby, der ligger dybt inde i bugten. I dag er byen på Unescos liste over bevaringsværdig kulturarv på grund af den gamle bydels mange historiske bygninger og fæstningsanlægget fra middelalderen. I det 18. århundrede havde Kotor sine velmagtsdage med skibsfart og handel, hvor op til 300 skibe lagde til her.

Flotte villaer og udsigtspunkter i Perast

Under den maritime storhed byggede velhavende sømænd skønne huse i den maleriske havneby Perast, med en storslået panoramaudsigt over bugten og øerne. Konstant stopper man op for at tage billeder, da byen er betagende uanset vejret, særligt i tidlig morgendis. På den lille klosterø, Gospa od Skrpjela, ligger et benediktinerkloster, der kan besøges med båd.

Fra Perast kan besøgende se ud over to grønne øer, her set fra vandet. Foto: Kirill Shevtsov

Aktive oplevelser i Kotorbugten

Kotorbugten med bjergene, der spejler sig i det krystalklare vand, danner de perfekte rammer for en ferie med sejlads og vandsport. Et oplagt sted at begynde sejlturen er Porto Montenegro-marinaen i Tivat, hvor yachtklubben arrangerer private sejlture og sejlerskole. 
”Kotorbugten er et godt sted at lære at sejle, da man er i læ for bølgerne, man oplever andre steder”, fortæller Ben Murray-Brown (Porto Montenegros sejlerinstruktør). ”Under sejlturen kommer man forbi den lille klosterø, den ubeboede grønne ø Sveti Marko, og de åbne farvande, hvor bugten munder ud”. 

Fra Porto Montenegro kan man booke en privat sejltur eller selv lære at sejle. Foto: Kirill Shevtsov

Porto Montenegro tilbyder også havkajak og paddleboarding.  ”Det bjergrige landskab er virkelig betagende”, fortæller Jeffrey  Sweetbaum  (kajakinstruktør hos Montenegro Plus).  ”For førstegangsbesøgende er synet af de massive bjerge imponerende”. 

Den fantastiske udsigt over Kotorbugten. Foto: Kirill Shevtsov

Budva – et midtpunkt på Budva-rivieraen

Den flotte 1400-talsby Sveti Stefan set fra land. Foto: Kirill ShevtsovLængere nede ad kysten ligger byen Budva, der lokker med en smuk gammel bydel og herlige strande, som hører til blandt de mest populære langs Adriaterhavskysten. Budva har en spændende historie - det var nemlig her, grænsen gik mellem det vestlige og østlige Romerrige efter rigets kollaps i 600-tallet. I dag er Budva både behagelig afslappet og malerisk med sine krogede stræder, som flankeres af gråhvide stenhuse, butikker med mærkevaretøj, caféer og udsøgte restauranter. Langs kysten ligger små fiskerbyer, moderne badebyer, klippefyldte bugter og stenstrande, nogle med vandcykler, jetski og dykkerklubber – sigtbarheden under vandet er god (op til 30 m), og der er mulighed for vragdykning og dykke i flotte huler i klart vand. En halv times kørsel langs kysten mod syd ligger byen St. Stefan med den lille halvø, som er forbundet til fastlandet med en smal tange.

460 trin til toppen af Lovćen-bjerget

Længere inde i landet, bag Kotor, ligger det mægtige bjerg, Lovćen, nær Cetinje. Bjerget ligger i Lovćen Nationalpark, med det monumentale Njegoš-mausoleum på toppen. Bygget af kalksten og granit, og for enden af 460 trappetrin, ærer mausoleet Montenegros nationalhelt, fyrstbiskop Petar II Petrović-Njegos (1813-1851), og giver en spektakulær panoramaudsigt over det omkringliggende landskab. Fra den lille landsby Njeguši, går turen tilbage til Kotor, via en lang vej langs bjergsiderne med  snørklede hårnålesving. Vejen er gammel, og bruges sjældent af større køretøjer, men er populær blandt cyklister. 

Vejen til toppen kan føles lang - der er hele 460 skridt op. Foto: Kirill Shevtsov

Udsigten er smuk både sommer og vinter, dag og nat. Foto: Kirill Shevtsov”Mile-High Tour er indbegrebet af det bedste af Montenegro. Panoramaudsigt over Budva, den historiske hovedstad Cetinje og vores nationale stolthed, Lovćenbjerget”, fortæller Igor Kordic (cykelguide hos Montenegro Plus). ”Lovćen er synlig overalt, og alt er synligt fra Lovćen. Nedkørslen på 1.700 meter er altid en fantastisk og unik oplevelse”.

Fabelagtige nationalparker 

Men for at opleve Montenegros mest maleriske landskaber, bør man tage endnu længere ind i landet, til nationalparken Biogradska Gora, nær Kolašin. Her rejser bjergtoppene sig over 2.000 meter, og de afmærkede vandrestier snor sig gennem eng og skov med bøg og ædelgran. Der er seks gletsjersøer – og på den største, Biogradsko Jezero, er det muligt at leje kajakker og bade. Det er også muligt at overnatte i katuni (traditionelle træhytter med køjesenge) I det nordlige Montenegro ligger nationalparken Durmitor, der er en ærefrygtindgydende, uopdaget skat af glaciale søer, kæmpe bjerge og brune bjørne, grå ulve og andre farlige dyr, der strejfer rundt. 

”Man kan vandre rundt om den smukke Black Lave, Ice Cave og Bobotov Kuk (det højeste punkt er 2,523 meter over havet) på otte timer, og opleve enorm mangfoldighed i geomorfologi og dyreliv”, fortæller Aleksander Dragicevic fra Hostel Hiker’s Den i Žabljak. ”Man kan også vælge en længere vandretur, hvor man vågner et nyt sted hver dag, men altid kun er 3-4 timer fra civilisationen, i tilfælde af dårligt vejr, madmangel eller uheld”.

Europas dybeste kløft

I den nordlige del af Durmitor-nationalparken, løber den turkisblå Taraflod gennem parken og skaber en af verdens dybeste kløfter. Den 80 km lange og op til 1.300 meter dybe kløft (som er den dybeste i Europa), er perfekt til  riverrafting, med krumninger og vandfald, der bruser ned ad kløftens sider og ud i floden. Raftingens sværhedsgrad afhænger i høj grad af årstiden, hvor floden i de tidlige forårsmåneder er fyldt med smeltevand fra bjergskråningerne og derfor tordner derudad, men omvendt er vandstanden lav i den tørre sensommer, hvor flodens hastighed er forholdsvis beskeden. Hvor floden bruser derudad er det muligt at rafte, og der arrangeres endagsraftingture på Tarafloden direkte fra Kotor.

Ved floden Tara i nationalparken Durmitor ligger den flotte Djurdjevica-bro. Foto: Kirill Shevtsov

Sidst men ikke mindst, i det sydlige Montenegro nær Ulcinj, ligger den 13 km lange Velika Plaža-strand, og den lille ø Ada Bojana på grænsen til Albanien. Sandet er blødt og vandet er fladt her ved den lavvandede strand, så der er de bedste forudsætninger for kite- og windsurfing. 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk